AI som hjælp til journalføring
I klinikken anvender vi det AI-baserede værktøj Noteless som hjælp til at dokumentere konsultationer.
Formålet med at anvende Noteless er at reducere det administrative arbejde for sundhedspersonalet og dermed give mere tid og opmærksomhed til den direkte kontakt med vores patienter.
Når Noteless anvendes under en konsultation, kan værktøjet lytte til og behandle oplysninger fra samtalen med henblik på at udarbejde et udkast til journalnotatet.
Noteless er integreret med XMO, som er klinikkens elektroniske journalsystem. De oplysninger, der behandles af Noteless i forbindelse med konsultationen, anvendes alene til dette formål.
Noteless træffer ikke selv beslutninger om diagnose, behandling eller anden sundhedsfaglig håndtering. Værktøjet anvendes udelukkende som hjælp til dokumentation.
Det er altid en sundhedsperson, der gennemgår og godkender journalnotatet og har ansvaret for den sundhedsfaglige vurdering og behandling.
Klinikken har indgået en databehandleraftale vedrørende brugen af systemet og er opmærksom på, at behandling af personoplysninger sker i overensstemmelse med gældende regler om databeskyttelse.
Hvis du har spørgsmål til vores brug af Noteless, behandlingen af dine personoplysninger eller ønsker yderligere information, er du altid velkommen til at kontakte klinikken